Forældre kommer ofte til at have for stor fokus på børnenes sorg i en skilsmisse, hvilket er en stor misforståelse. Det giver alt for lidt plads til, at barnet for udtrykt sin sorg, som den mærkes, og det ender med, at barnet føler sig forladt og ensom, med de følelser og tanker en skilsmisse sætter i gang hos barnet.
Når en familie oplever en skilsmisse bliver forældrene ofte optaget af, at børnene får det godt. Det er fuldt forståeligt, da forældrene gør det af kærlighed til deres børn, og fordi børnenes smerte er hård for forældrene at bære.
Derfor kommer forældre ofte til at vende opmærksomheden og omsorgen mod børnene og glemmer at forholde sig til, hvordan skilsmissen påvirker dem selv.
Den manglende omsorg for dem selv, gør det svært for forældrene at skelne mellem egne følelser og barnets. Forældrene kommer ubevidst til, i ren kærlighed og omsorg for barnet, at vikle barnet ind i egen sorg. Det gør det svært at afstemme sig barnets følelser, og barnet bliver dermed ladt alene med sin egen sorg. Og fordi forældreren ikke drager omsorg for sig selv, tager barnet den opgave til sig og kommer dermed til at bære både egen sorg og sine forældres. Det kan have store konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.
Det er derfor rigtigt vigtigt, at man som forældre får bearbejdet de tanker og følelser en skilsmisse altid forårsager. Ofte er det nok med tætte venner man føler sig tryg ved og som kan rumme sorgen med alle dens facetter. Gråden, lettelsen, vreden, tristheden, afmagten osv.
Det er dog ikke altid, at vennerne kan forholde sig til det, især ikke, hvis de selv er ramt af skilsmissen ved, at der sker ændringer i deres omgangskreds. ”Hvem skal jeg holde med?”, ”Hvad gør vi næste gang, vi skal invitere til fødselsdag” ”Hvorfor giver de det ikke en chance mere, i det mindste så for børnenes skyld”
Det kan derfor ofte være en god ide, for at kunne hjælpe sig selv og dermed også sine børn, at søge professionel hjælp, når en skilsmisse bliver en del af en families hverdag.
/Mette Hummel