Stemningen mellem forældre har en stor betydning for børnene i familien. Det er vi efterhånden bevidste om, men hvad menes der egentlig?
Skal der så altid være en god tone, en konstant hyggelig stemning, med en duft af nybagte boller?? Forhåbentlig ikke, for så fejler vi alle hele tiden, inkl. undertegnede.
Men stemningen har en betydning. Men det betyder ikke, at der altid skal være harmoni og søde ord mellem forældre. Fordi sådan er livet ikke.
Livet er fyldt med forskelligheder og uenigheder og børn har brug for erfaringer med konflikter.
Og lad os så lige slå fast: børn har ikke brug for forældre, der tænker og gør tingene ens! De har brug for at se sin mors og fars forskelligheder og mest af alt, hvordan de lever sammen og forholder sig til hinanden, når de er mest forskellige.
Alle de forskelligheder og konflikter der viser sig i hverdagen, åbner en mulighed for at vise børnene, hvordan vi forholder os til hinanden. Forskelligheder som; Hvor pænt og rent skal hjemmet være? Er det ok at se fjernsyn hele dagen med sine børn? Er det ok at farmor igen giver børnene is?
Mange forældre søger svar i fagbøger; ”Der må da være lavet undersøgelse om det, (og det er der helt sikkert) så man som forældre kan få svaret på, hvad der er rigtig og forkert og ikke mindst, hvem der har mest ret”
Men sandheden er, at det får børnene intet ud af og de lærer ikke noget af hvordan man lever sammen med andre mennesker.
I stedet for at søge eksperters råd om, hvordan man skal være sammen med sine børn, skal forældre vende næsen mod hinanden. De skal øve sig i, at være lige så nysgerrige på deres partner, som de var dengang de mødtes. Åbne øjnene og byde forskelligheder velkommen….(selvfølgelig noget nemmere sagt end gjort)
Men når børn oplever deres forældre være sammen om det er svært, skaber det både tryghed for børnene og derudover lærer de også hvordan de selv skal gøre, når de skal håndtere egne konflikter.
Der var engang et pædagogslogan der sagde ”Har du talt med dit barn i dag?” Jeg tror tiden er kommet til, at vi for børnenes skyld siger:
”Mor, har du talt med far i dag?” J
Eller mere generelt: ”Har du talt med din partner i dag… og hvordan gik det egentlig. Gad du høre svaret eller havde du allerede svaret inde i dig selv, så du glemte at lytte?”
Måske lidt for langt, men pointen er, at vi ofte tror børnene mangler opmærksomhed, når de bliver højtråbende, pirrelige, ængstelige og derfor vender vi alt vore opmærksomhed og kærlighed mod børnene.
Men ofte er deres ”signalflag” ikke et tegn på, der er noget galt inde i dem. Det er ofte et signal om, at vi skal se på de omgivelser og den stemning barnet lever i. Så jo, stemningen har en stor betydning, og det er vigtigt vi ikke tror den bor inde i barnet.