Uncategorized

Empati udvikler empati

Et barn med empati er bare nemmere at forstå og holde af. Derfor bliver de fleste voksne frustreret, når et barn ikke udviser empati.
Specielt hvis det er ens eget barn, som pludselig opleves som egoistisk og u empatisk. Det kan skære helt i hjertet og føles som om, at vi ikke lykkes som forældre.
De fleste voksne, og specielt forældre til barnet, går straks i gang med projekt – ”Udvikling af empati”!

I sig selv er det, at have et projekt omkring empati med et barn, er dømt til at mislykkes.
Dette blandt andet fordi ligeværdigheden og empatien i relationen til barnet forsvinder, når du kun har øje for et projekt.

Også selv om projektet udspringer af kærlighed, vil det aldrig opleves som kærlighed inden i barnet.
Ofte bliver projekt ”Udvikling af empati” også udøvet på en måde, som opleves belærende og ikke særlig empatisk.

Jeg var desværre rigtig god til, at møde min ældste søn på den måde, før jeg heldigvis blev bevidst om, at det gav det modsatte resultat.

Når han kom hjem fra børnehave og fortalte om en dreng som havde drillet, var jeg meget optaget af, at være en mor som tænkte på andre børn en hendes egen. Derudover var det vigtigt at min søn forstod andre en ham selv. At han blev empatisk og tænke på andre end ham selv.

Det gjorde, at jeg var lynhurtig til at springe hen til:

”Nå, men hvad havde du sagt til ham?”

”Hvordan tror du han havde det, var det fordi du ikke ville lege med ham?”

”Kunne du sige fra på en bedre måde, så han ikke blev så vred”

Udsagn som skulle hjælpe ham til at udvikle en forståelse for andre mennesker.

Problemet er bare, at jeg sprang et utrolig vigtigt led over. Nemlig den del, hvor min søn oplevede nysgerrighed og empati for hans oplevelse.
Jeg var så bange for, at han blev et egoistisk barn, (jeg ved godt det lyder ekstremt, men det var min angst), så jeg var altid i fuld gang med, at få ham til at forstå alle andre end sig selv.

Min søn er heldigvis stædig, og han blev derfor ved med at insistere på, at jeg så det fra hans side, og hørte på hans oplevelse. Det irriterede mig helt vildt, fordi han jo på mig virkede egoistisk.

Det jeg heldigvis fandt ud af var, at empati kun kan udvikles, hvis man bliver mødt med empati. Så jeg begyndte at give mere plads til nysgerrighed og til at lære ham at kende.
Høre hans oplevelser og møde ham med empati.
Herefter begyndte han selv at udtrykke nysgerrighed og forståelse af andres oplevelser.

Når han ikke skulle bruge så meget energi på at overbevise mig om at lytte til ham, og han fik tid til at udtrykke hans oplevelser sammen med mig, begyndte han at være nysgerrig på, hvordan andre oplevede ham.

Men der gik tid, og jeg har måtte sidde på mine hænder og på min trang til at opdrage og belære ham.
Tro på, at ved at jeg mødte ham med nysgerrighed og empati, ville han også udvikle netop dette.

Gennem mit arbejde, møder jeg forældre og fagpersoner som er ofte frustreret over børn som virker egoistiske og har mangelende empati.

De er gået i gang med projekt ”Empati udvikling” og får det modsatte.
Nemlig børn som virker endnu mere rigide og skråsikre. Børn som kæmper for at deres oplevelser bliver hørt.

Neuropsykologien har for længst bevidst, at empati udvikles i de relationer vi indgår i.
Det udvikles ved, at vi får en forståelse af egne oplevelser og følelser.
Ved at vores omgivelser udviser nysgerrighed og empati. Har interesse for hvordan vi oplever verden.

Det udvikles ikke ved en smiley, hver gang du gør noget godt.
Eller ved at lave tegneserier om gamle konflikter, hvor vi går på opdagelse i, hvordan de andre mon havde det.
Adfærdsregulering af børn, bliver vi nødt til at give slip på! Al forskning har for længst bevidst det ikke giver mening!
Slet ikke for børnene.
De lærer kun hvad vi voksne kan lide at høre, når vi belære dem. Det kan ikke bruges i praksis, når de står i en konflikt med andre børn.

Empati har brug for noget helt andet.

Empati udvikles hos børn ved, at de voksne omkring dem, møder dem med empati og nysgerrighed, ikke med belæring eller projekt opdragelse.

Derfor giver det altid mening med fokus et på relationen mellem barn og voksen, i stedet adfærdsregulering i barnet.
Specielt med udvikling af empati.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *